fp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Virksomheder

Samarbejde mellem virksomheder og foreninger

Mulighederne er mange, men det kræver ressourcer at starte et samarbejde og at vedligeholde det. Der er stor forskel på tanke- og arbejdsgange i virksomheder og foreninger, og dermed visse faldgrupper og en række spørgsmål, som er vigtige at være opmærksom på, inden I indgår et samarbejde – særligt hvis samarbejdet ikke blot handler om pengedonationer eller donationer af udstyr og inventar

Er din virksomhed interesseret i at støtte det frivillige arbejde eller at indgå samarbejde med en frivillig forening?

Hvad kan vi samarbejde om – og hvorfor?
I de seneste år er der kommet mere og mere fokus på samarbejde og partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Det kan f.eks være pengedonationer eller donationer af IT, kontorartikler eller møbler – men det kan også være virksomhedens medarbejdere, som bruger deres fritid eller arbejdstid på at hjælpe foreningen. Medarbejderne kan f.eks deltage i enkeltstående aktiviteter, hvor de deltager i et arrangement, hjælper med at male og renovere foreningens lokaler, arrangerer et virksomhedsbesøg eller afholder et kursus for foreningens frivillige. Medarbejderne kan også varetage løbende opgaver, hvor de i højere grad indgår i foreningens drift ved at hjælpe foreningen med IT, kommunikation og PR, fundraising, økonomisk og juridisk bistand.

For virksomheden er der dog flere gode grunde til at indgå samarbejde med frivillige foreninger. Virksomheden tager et socialt ansvar og styrker både arbejdsmiljø og image - og bliver dermed mere attraktiv som arbejdsplads. Undersøgelser fra ind- og udland viser, at virksomheden:

  • får gladere og mere engagerede medarbejdere
  • bedre kan tiltrække og fastholde medarbejdere
  • forbedrer virksomhedens omdømme eller image
  • opnår lokal forankring
  • øger konkurrencekraften og styrker bundlinjen

Foreningen kan derimod få adgang til:

  • nye kompetencer og muligheder
  • nye og anderledes frivillige
  • netværk & alternativ finansiering

Konsulentbistand til samarbejdet
I frivilligcentret ønsker vi at medvirke til et øget samarbejde mellem virksomheder og frivillige foreninger, fordi vi tror, at det skaber nye muligheder – både for virksomheden, for foreningen og ikke mindst for borgerne.

Vi står til rådighed med konkret hjælp og sparring. På et møde eller i et konsulentforløb kan vi f.eks komme ind på:

  • Hvad er jeres motivation, og hvad vil I opnå?
  • Hvornår er samarbejdet en succes?
  • Hvad kan virksomheden tilbyde foreningen og omvendt?
  • Hvad vil I samarbejde om?
  • Hvordan hænger samarbejdet sammen med målsætninger og værdier?
  • Hvordan organiserer og plejer I samarbejdet?
  • Bør I udarbejde en samarbejdsaftale?
  • Hvordan vil I evaluere samarbejdet?